Kom ud at sejle på historiske skibe

Er vind og vejrguderne med os under sildemarkedet 2014, kan du komme ud og sejle med de historiske skibe. Færgen Møn, postbåden Røret og middelalderskibet Agnete tager gerne gæsterne ombord til korte sejlture under sildemarkedet. Nyd udsigten over kysten og smukke Stege by fra vandsiden!

KOM MED PÅ EN SEJLTUR OMBORD PÅ

FÆRGEN MØN
Færgen Møn er den sidste nittede stålfærge og i øvrigt Danmarks ældste bevarede færge. Den er en typisk repræsentant for de små åbne færger med sidehuse. På næsten rekordtid blev MØN bygget på Nakskov Skibsværft og søsat 17. marts 1923 som byggenr.18.
Længde i dækket 72´ (24m), Bredde overalt 22´ (7,3m), Dybgang 6´ (2m) Bæreevne incl. olie 30 tons. BRT: 79,46
Færgen Møn sejler ture under sildemarkedet.

POSTBÅDEN RØRET
 fra Nyord
I 1902 blev der bygget en postbåd til Nyord på Hansens skibsværft i Nykøbing F. Allerede fra begyndelsen blev det besluttet, at båden skulle være motordrevet. Derfor er skroget smalt og langt. For at gøre det bekvemt for passagererne, blev der bygget en lille kahyt agter. Postbåden Røret sejlede mellem Stege og Nyord indtil broen blev bygget i 1965. Efter særdeles omfattende restaurering på Rødby Skibsværft sejler RØRET nu som aktiv del af den maritime kulturarv i Vordingborg kommune. Mød Røret på sildemarked i Stege.
Bredde overalt 9 fod (3m) Dybgang 4 fod (1,3m) Tonnage 12 BRT.

GÆSTE SKIBE:

"AGNETE", Nykøbing F., Middelaldercenteret
Oprindeligt midten af 1300-tallet, brugt til transport af fragt på Østersøen.
Længde: 13 meter Bredte: 5 meter BRT: 13 tons, incl 7 tons stenballast.

sildeskibe_15_web.jpg