Få et kik under overfladen

På snorkeltur med naturvejlederne

Naturvejlederne i Vordingborg Kommune tilbyder om lørdagen et særligt arrangement til børn og voksne: snorkling på lavt vand.
Snorkeltraileren gør holdt på sildemarkedet med snorkeludstyr til hele familien. Sammen med naturvejlederne kan alle komme ud på oplevelser under overfladen.
Det foregår ved stranden bagved sejlklubben ved Stege lystbådehavn.
Der vil også være mulighed for at soppe, fange smådyr med rejestrygenet og se under vandet med vandkikkert.

Vi glæder os til at se jer.

Elise Hvelplund Brink – Afdeling for Land og Miljø
Susanne Rosenild – Afdeling for Sundhed
Kari Hald – Afdeling for Skole/Avnø Naturcenter

Tidsrum: Kl. 10 – 12 og kl. 14 – 16
Medbring: Badetøj og håndklæde. Vi har våddragter samt snorkel, maske og svømmefødder til udlån. Våddragterne er tykke, 6 mm, så man nemt kan holde varmen ved danske vandtemperaturer.
Tilmelding: Der er et begrænset antal pladser til aktiviteten. Derfor vil der være en tilmeldingsliste på stedet, hvor man kan skrive sig ind fra kl. 9.30 om lørdagen

Særlige forhold:
Turene kræver ikke særlige kundskaber, dog forventes det at deltagere kan svømme.
Børn under 18 år skal have en voksen ansvarlig med sig i vandet.
Arrangementet aflyses ved dårligt vejr, og deltagelse er på eget ansvar.

snorkeldykker_fisk_sildemarked.jpg
snorkling_sildemarked.jpg
snorkeldykker2 kopi.jpg
image001.jpg